Café Rejseladen fylder 10

Se fødselsdagprogram her

Loftværket har fået nye åbningstider

AKTUELT

Døren er åben fra kl. 8.00 - 20.00 alle ugens dage.

Efter kl. 20.00 vil det kun være åben for aftalte aktiviteter

 

 

Fotomandag

Det er den første mandag i måneden, hvor alle fotointeresserede er velkomne. Der bliver talt fotos, komposition, lys, kamera, redigering og meget andet. Kig op og vær med til at nørde igennem, få inspiration og giv inspiration. Der vil være en tovholder tilstede, der er fotograf og som gerne giver tips og tricks.  Alle er velkomne, uanset niveau.

 

Gratis advokathjælp

 

​A​dvokat Lone Hamborg stiller sig til rådighed, ​sidste tirsdag i hver måned kl. 18 i en times tid.

De fleste problemer du støder på i hverdagen, kan klares med en kort samtale eller et kort brev fra en advokat, og det er det, vi tilbyder på Loftværket. Hvis din sag er mere indviklet, bliver du henvist til en forening, som er specialist i dit problem, eller du må gå til en advokat, der har tid til at sætte sig grundigere ind i din sag.

 

Så hvis du har et juridisk spørgsmål du vil have et råd til, kan du møde op til en uforpligtigende samtale. Det foregår i det lokale som Loftværket råder over, hvor døren kan lukkes og netop kan anvendes til samtaler.

 
Du kan se datoerne på vores aktivitetskalender her

VVV – Vi Vender Vinyl

 

Vi Vender Vinyl går ud på at du medbringer din yndlings-LP og vælger det nummer som du syntes andre kan lytte til!

 

Du kan fortælle hvorfor du syntes lige det nummer er fantastisk, måske er der en begivenhed som knytter sig til det eller blot trænger melodien/sangen til at blive luftet på loftet i medborgerhuset! Arrangementet er gratis, og vi opfordrer til at blive medlem af foreningen for 50 kr. årligt og lidt til kaffekassen.

Strik med snak og drik

 

Strikkementor Kirsten Andersen inviterer på Loftværket  til en omgang ”strik med snak og drik”. Det betyder, at du kan tage dit strikketøj med under armen, og få hyggeligt selskab, mellem ret og vrang. Du kan også komme derop, og få lært fra bunden af, hvordan du strikker. Der er ligeledes mulighed for at få hjælp til opskrifter samt ikke mindst befinde dig i et hyggeligt kreativt selskab med en kop kaffe eller the. Det er gratis at deltage og du kan smide et par mønter i vores kaffe/the kasse…

 

Det plejer at være om tirsdagen, tjek kalenderen eller facebookgruppen for info.

ARKIV

Tak for en god generalforsamling!

Foreningen Loftværket har afholdt generalforsamling den 21.marts. Der kommer referat senere.
Vi har oprettet en begivenhed på facebook her.


Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Valg af stemmetællere

4. Bestyrelsens beretning fremlægges

5. Revideret regnskab fremlægges og godkendes

6. Behandling af indkomne forslag

7. Fastsættelse af næste års kontingent

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

9. Valg af bestyrelsessuppleant

10. Valg af revisor

11. Eventuelt

Efter generalforsamlingen vil vi vise rundt på vores hjemmeside og

facebookprofil. Tale om mulighederne for Loftværkets fremtid

 

Artikel i Glumsø-avis

En artikel om Loftværkets udfordringer og aktiviteter i Glumsø-avisen.
Her er linket – det er på side 2. Eller kør med cursoren over billedet til at forstørre.

Spørgsmål til styregruppen

Samer-armbånd

Lørdag d. 29. oktober fra kl. 10-14 var Skrædder Lisbeth Bruun Rasmussen i loftværket til at guide os i fremstilling af Samer-armbånd!

 

Samer-armbånd, er oprindeligt designet og håndflettet af de traditionsrige nomadefolk, samerne. Denne lørdag bringes de up to date ved indfletning af en fræk tintråd i det bløde og lækre skind. Et unikt håndværk kan læres på 3-4 timer med en god underviser!

Kreative timer om onsdagen

Om onsdagen kan du komme op på Loftværket, og have et par dejlige kreative timer, sammen med en masse andre. Vi kalder det DIY -do it yourself...

Du kan følge med på vores facebook side, hvis du vil vide, hvad vi skal lave, fra gang til gang og ellers møder du bare op.

Det koster kr. 20,- at deltage, så vi får dækket materialerne. -og et par kr. til kaffen eller the, er også velkomment:)

Fremadrettet håber jeg, at vi kan deles om at inspirere hinanden og skiftes til at komme med idéer og styre de 2 timer.

Vi håber at se masse af kreative hænder...


Tilmelding her.

 

 

Tegnetræning

Med Ingrid Lill (illustrator og billedkunstner)
Vi har startet en  tegnetrænings-hold, for alle som gerne vil øve sig til at tegne.

Vi tegner alt muligt – en hjørne af rummet, en stak stole, en buket blomster, og også hinanden. Alle er velkommen, tag' bare blyant og papir med.

 

Vi prøver at møde hvert tirsdag kl.19.00-21.00. Men tjek  i vores Facebook-Gruppe her eller send en mail til ingrid@fraulill.dk før du kommer.

Kunsten at sy

 

Kom og hør Lisbeth Bruun Rasmussen fortælle. Lisbeth er skrædder og har sin egen virksomhed i Glumsø. Hun besøger Loftværket søndag d. 21 kl. 15 hvor der bliver lejlighed til at lytte og spørge ind til hendes professionelle håndværk - måske også tips og triks! Arrangementet er gratis, og vi opfordrer til medlemskab af foreningen formedes 50 kr. årligt samt et bidrag til kaffekassen